Foretræde 22.5.2017   Teknisk Udvalg. Lokalplan 1031.   Bendt Viggo Kjeldsen  

Skriv en kommentar

6. juni 2017 af karinfriis

Aarhus Kommune kommer til at hæfte økonomisk for flytning af psykiatrien

Bendt Viggo Kjeldsen

til Skejby og bære et uoverskueligt, etisk ansvar for forringelsen af både medicinsk og ikke-medicinsk psykiatrisk behandling.

Som psykiater, uddannet i Risskov, vil jeg gerne bakke op om førende psykiatriske overlægers kritik, af, at Psykiatrisk Center i Skejby ikke bliver tidssvarende og bygger på en struktur, der for længst er forældet, som beskrevet i medierne af overlæge Peter Møller Andersen.
Per Vestergaard nævner i bogen Den ustyrlige Psykiatri 2016, at vi generelt misforstår essensen af psykisk sygdom ved i for høj grad at fokusere på det somatiske aspekt, hvorved hele ideen med nærheden til det somatiske i Skejby er en misforståelse.
Endelig peger overlæge Johannes Nielsen, grundlæggeren af Museum Ovartaci og de kreative værksteder m.m., på, at hvad der især piner de psykisk sårbare og får dem til at tage livet af sig, er mangel på mening og meningsfulde aktiviteter, der netop ikke følger med til Skejby.
Det samme har hospitalspræsterne gang på gang understreget, og de fortæller bekymret om patienternes frygt for flytningen til Skejby, hvor den ikke-medicinske behandling underkendes.
Desuden vil jeg pege på, at vi århusianere er uforstående over for, at byrådet med lokalplanen 1031 på hælerniveau faciliterer regionens negligering af Klagenævnet for Udbuds kendelse af 9.2.2016, hvori regionens kontrakt med PKA annulleres.
Vi fatter ikke, at byrådet ikke sætter som betingelse for godkendelse af en lokalplan for hospitalsmatriklerne, at regionen udarbejder et nyt udbud, hvis grundlag ikke kendes ulovligt af en dansk retsinstans.
Flytningen, hvor Risskov området rigeligt kunne betale Skejby bygningen er gjort til en pengemaskine for PKA (flere gange så dyrt som m2 prisen for tilsvarende offentligt byggeri) på patienternes og Aarhus kommunes bekostning (uden tvivl grundet dobbeltkasketter).
Fytningen bliver kolossalt dyr, og vi tvinger oven i købet vore efterkommere til at betale 716 mio. kr. i 2044, (omtrent svarende til en tilsvarende bygnings aktuelle opførelsespris i forhold til m2, skønt ved OPP kunstigt sat væsentligt højere) for at vi kan forære PKA den værdifulde offentlige
del af Risskov og give dem 5 Mio. i husleje pr md. (=1,5 Mia i 25,5 år), hvorved den allerede drastisk beskårede psykiatri yderligere beskæres med 5 mio. om måneden svarende til mindst 100 personalelønninger, bekræftet af Bent Hansen på video ved regionsrådsmøde 23. nov. 2016.
Som følge af disse nedskæringer vil endnu flere patienter blive for hurtigt udskrevet. Nedskæringerne i Skejby kanaliseres således videre til kommunens socialpsykiatri med uoverskueligt store ekstraregninger til kommunen og et uundgåeligt øget pres på socialpsykiatriske
døgnpladser i kommunen. Borgerne i Aarhus kommer således til at betale endnu en gang for forgyldningen af PKA. Borgerne bør skånes for forringet psykiatri til drastisk forhøjet pris for Aarhus kommune.  
Om der er monopol og korruption involveret bliver nu kulegravet og offentliggjort, så borgerne kan tage stilling til lokalplan 1031 senest ved efterårsvalget. Offentliggørelse af aktindsigt er kun lige begyndt ved debat i JP-Aarhus den 8.maj 2017.
De psykiatriske patienter og øvrige århusianere har som minimum krav på, at retsgrundlaget for en så drastisk beslutning er i orden.
Jeg appellerer til byrådsmedlemmerne om at pausere 1031 og kræve lovligt retsgrundlag, samt at undersøge den alvorlige mistanke om korruption for ikke at blive medansvarlige.
Med venlig hilsen
Bendt Viggo Kjeldsen
Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Sider

Vi Anbefaler

Overordnede formål er at bekæmpe korruption og bestikkelse

“Fri proces – har danskerne reelt adgang til domstolene?”

Vi anbefaler

Borgerretsbevægelsen

Magtelite.dk

Vil du vide hvem der faktisk har magten i Danmark?

%d bloggers like this: