Skriv en kommentar

22. maj 2017 af karinfriis

LÆSERBREV

Byudvikling. Lad århusianerne selv bestemme over Psykiatrisk Hospitals skæbne

Læserbrev: En stor tak til Knud Mathiesen (i læserbrevet “Er nedlæggelse i Risskov den rigtige beslutning?”18. maj, red.) for at anfægte beslutningen om at nedlægge Psykiatrisk Hospital i Risskov! Tak for at pege på det paradoksale, at medens bannerne i hele 2013 blafrede over hospitalet: Danmarks bedste psykiatriske hospital, Kåret af Dagens Medicin, planlagde regionsrådet med Bent Hansen i spidsen nedlæggelse af dette hospital i naturskønne omgivelser til fordel for betonbygninger, omgivet af uro og trafik ved supersygehuset i Skejby.

Så kunne man forestille sig, at det var blevet en økonomisk nødvendighed. Men faktum er, at de kolossale investeringer i modernisering til tidssvarende rammer med enestuer med eget bad og toilet er foretaget, ligesom tegltagene og de smukke kviste er fornyet. Så flytningen indebærer i stedet en milliardudgift til os borgere, som lige har betalt en halv milliard for moderniseringen.

Tak også for at påpege, at det ikke er for sent at redde hospitalet, Museum Ovartaci, psykiatrisk kirkegård, parken, de snesevis af læge- og sygeplejerskeboliger og patriciervillaer med panoramaudsigt og bevare disse som offentlig ejendom. For Klagenævnet for Udbud har i kendelse af 9.2.2016 kendt salgsudbuddet ulovligt og annulleret regionens kontrakt med PKA, bl.a. fordi Skejby-entreprisen og salg af Risskov var sammenkoblet i et OPP.

Byrådet planlægger at tage endelig stilling til Lokalplan 1031 for området på onsdag 24. maj. Trods Klagenævnets kendelse fortsætter Aarhus Kommune proceduren med hastegodkendelse af PKA/byggefirmaet KPC’s plan for området, minimalt justeret, som om det var et hæderligt projekt, uden at kræve et lovligt grundlag.

I denne anledning var jeg til foretræde for Teknisk Udvalg den 8. maj og opfordrede her til at kræve lovliggørelse af grundlaget for lokalplan 1031 – eller at afvente århusianernes afgørelse ved regionsrådsvalget til efteråret.

For hvordan kan byrådet se sig som værdige repræsentanter for århusianske interesser ved at godkende flytning af patienterne og privatisering af området, blot få år efter at vi med skattekroner har demonstreret villighed til at ofre i hundredvis af millioner på at bevare og forbedre rammerne for psykiatriske patienters forbliven i de restituerende, naturskønne omgivelser, rige på kreative og andre meningsfulde udfoldelsesmuligheder og medborgeraktiviteter?

Hvorfor skulle vi så få år efter have skiftet mening og finde det i orden at afgive disse humanitære, kulturhistoriske, offentligt ejede herlighedsværdier til en privat investor med ensidigt fokus på økonomisk gevinst? Hvis området skal udnyttes kommercielt, hvorfor kæmper byrådet så ikke for, at det bliver århusianerne, som scorer milliardgevinsten? Tilmed støtter byrådet indirekte, at vore efterkommere tvinges til at betale 715,6 mio. i 2044 for de da mere end 25 år gamle betonbygninger i Skejby – for at vores generation kan få fornøjelsen af at overdrage Risskov-matriklerne til PKA til foræringspris…

Derfor, kære byråd, lad i det mindste århusianerne selv – ved regionsråds- og kommunalvalget senere på året – afgøre, om vi ønsker at handle så kynisk og kortsynet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Sider

Vi Anbefaler

Overordnede formål er at bekæmpe korruption og bestikkelse

“Fri proces – har danskerne reelt adgang til domstolene?”

Vi anbefaler

Borgerretsbevægelsen

Magtelite.dk

Vil du vide hvem der faktisk har magten i Danmark?

%d bloggers like this: