Transparency International kritisk overfor regionsrådsformænds dobbeltroller | Nyheder | DR

Skriv en kommentar

27. september 2016 af karinfriis

Det er for svært at gennemskue, om alt er gået rigtigt til, når de samme personer sidder på begge sider af bordet, siger formanden for anti-korruptionsorganisation.

Kilde: Transparency International kritisk overfor regionsrådsformænds dobbeltroller | Nyheder | DR

26. SEP. 2016 KL. 18.30

De tre politikere har haft poster i PKA, samtidig med at PKA vandt udbud i deres regioner. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Sagen om de tre regionsrådsformænd, der har investeret milliarder i sygehuse – og samtidig siddet i bestyrelsen i den pensionskasse, der vandt kontrakten med regionerne, mødes nu med kritik af organisationen Transparency International, der arbejder med at dokumentere korruption over hele verden.

Sagen kom frem i går, da 21Søndag kunne afsløre, at Bent Hansen, Region Midt, Jens Stenbæk, Region Sjælland og Carl Holst, dengang Region Syd, alle har haft poster i pensionskassen PKA, samtidig med netop PKAs konsortium vandt udbud om sygehuse i de pågældende regioner.

– Vi mener, at interessekonflikter ligger indenfor begrebet korruption. Når man er inhabil, er man nødt til at holde sig udenfor. Helt udenfor, siger Knut Gotfredsen, der er formand for Transparency International i Danmark.

Forstår ikke at de ikke selv har tænkt det

Han forstår ikke, at de tre politikere ikke kender reglerne på området, men i stedet blot insisterer på, at det er nok armslængde, når de ikke selv har haft fingrene nede i det praktisk arbejde.

Både Bent Hansen, Carl Holst og Jens Stenbæk har afvist, at de var inhabile i sagen, fordi de kun har været med i det overordnede arbejde.

Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, slog dog igår fast, at alle tre regionsrådsformænd har været inhabile i beslutningerne, fordi de har haft dobbeltroller – også selv om de ikke aktivt har arbejdet for, at netop PKA skulle vinde udbuddene.

– Det går ud over dig og mig, som skatteydere. Regionsrådet skal sørge for at få mest muligt sygehus for pengene. Men når man sidder i en situation, hvor man både sidder der, hvor man skal købe og der, hvor man skal sælge, er det vanskeligt at være sikker på, at de har været fuldstændig objektive. […] Det er svært, når man sidder på begge sider af bordet, siger Knut Gotfredsen.

Ministeren: Jeg er inhabil

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) vil ikke udtale sig om sagen, da hendes eget ministerium vil kunne risikere at skulle behandle sagerne.

– Hvis jeg i dag udtaler mig om lovligheden, vil jeg fratage de involverede i en potentiel tilsynssag muligheden for at kunne få sagen behandlet både i Statsforvaltningen og ministeriet. Jeg kunne blive erklæret inhabil. Det vil jeg på ingen måde risikere, skriver hun i en mail til DR Nyheder.

Tidligere i dag erklærede Enhedslistens Finn Sørensen, at han vil kalde både finansministeren, sundhedsministeren og indenrigsministeren i samråd om sagen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Sider

Vi Anbefaler

Overordnede formål er at bekæmpe korruption og bestikkelse

“Fri proces – har danskerne reelt adgang til domstolene?”

Vi anbefaler

Borgerretsbevægelsen

Magtelite.dk

Vil du vide hvem der faktisk har magten i Danmark?

%d bloggers like this: