Skriv en kommentar

20. juli 2016 af karinfriis

Kære Kommune. Vil du ikke nok ekspropriere min nabo?

BLOGS
3. MAJ 2013

Den 22. april 2013 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse i den meget omtalte ”Roskilde-sag”, som vedrørte Roskilde Kommunes ekspropriation af jord fra Roskilde Plantemiljø til fordel for blandt andet Roskilde Festivalen. Med stemmerne 6 mod 4 fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at ekspropriationen var foretaget på lovlig vis, og gav dermed kommunen medhold i, at der hverken var sket juridiske eller forvaltningsretlige fejl i forbindelse med ekspropriationen.

Ekspropriation på baggrund af økonomisk charme
Men trods udfaldet – eller måske endda på grund af udfaldet – giver sagen fortsat anledning til principiel debat. For er det rimeligt, at man som borger kan risikere at få eksproprieret sin private ejendom, fordi kommunen ønsker at tilgodese en anden privat part?

Faktum i Roskilde-sagen var således, at ekspropriationen blev gennemført på det, man kan kalde en ”opfordring” fra Roskilde Festival, som i 2009 fik udarbejdet en rapport, hvor de beder kommunen om at ”tage hul” på sin ”vision om festivalområdet” for, som de skriver:

”kun på den måde kan Roskilde Festivalen blive på bykortet”.

Roskilde Festivalen havde sågar udpeget Roskilde Plantemiljøs jord, som den jord, Roskilde Kommune burde sikre sig ejendomsretten over, hvis Roskilde Festival skulle ”blive på bykortet”:

”Roskilde Kommune skal opkøbe jord, der sikrer områdets fremtid som eventområde. Særlig interessante områder er identificeret”, stod der således i rapporten.

Ergo, Roskilde Festivalen havde identificeret det område, som den mente, at Roskilde Kommune skulle opkøbe. Og selvom Festivalen er et tilløbsstykke og et økonomisk aktiv for Roskilde Kommune, så må man stille spørgsmålet: Bør det virkelig være sådan, at én privat part kan anmode kommunen om at ekspropriere en anden privat parts jord, hvis de to parter ikke indbyrdes kan blive enige om et salg på markedsvilkår? Burde Grundlovens § 73 om den private ejendomsret ikke yde os borgere beskyttelse mod ekspropriationer, som i stor grad er begrundet i naboens kommunaløkonomiske charme? Bør private parter ikke købe og sælge jord på markedsvilkår, som alle vi andre gør, når vi køber og sælger huse?

Forslag til politiske overvejelser
Afgørelsen i Roskilde sagen efterlader altså rum og platform for en politisk debat og stillingstagen til, hvordan vi fremover ønsker vores grundlovssikrede ejendomsret fortolket, herunder overvejelse af, om der er behov for at styrke borgernes retssikkerhed i kommunale ekspropriationssager. For Roskilde-sagen står ikke alene. Nej, også i andre kommuner er der eksempler på ekspropriationer, som er sket til fordel for private golfbaner, skydebaner og erhvervsvirksomheder.

Hvis politikerne på Christiansborg vil styrke den private ejendomsret – og altså gøre op med det dogme, at kommunerne fortsat skal kunne ekspropriere til et hvilket som helst privat formål, som de lyster – kan der med fordel indføres et grundlæggende princip om, at ekspropriationer som udgangspunkt ikke må ske til private formål. Dette princip kan suppleres med krav om, at der forud for en ekspropriationsbeslutning skal udarbejdes en skriftlig redegørelse fra kommunen, som dokumenterer, at beslutningen er truffet i overensstemmelse med god forvaltningsskik, herunder at beslutningen er saglig, nødvendig og proportional. For ærligt talt, når Natur- og Miljøklagenævnets mindretal på 4 personer udtalte, at ekspropriationen af Roskilde Plantemiljø var unødvendig, og at kommunen i stedet burde benytte det areal, som den selv ejede syd for Dyrskuepladsen til at opfylde lokalplanens formål, så udtrykker det jo implicit en kritik af kommunens sagsbehandling, herunder dens manglende proportionalitets- og nødvendighedsvurdering, som politisk bør adresseres.

Forenklet klageprocedure
Derudover kan det overvejes, om der ikke kan ske en opstramning omkring hele klageproceduren, så en klage over ekspropriationens lovlighed og erstatningens størrelse ikke kører i to separate spor. Det trækker sagen i unødvendigt langdrag og sætter borgeren under en unødvendig belastning, at de fortsat skal vente på en afgørelse omkring erstatningens størrelse, selvom selve lovligheden nu er afgjort.

Omkostningsgodtgørelse vil skabe større retssikkerhedsmæssig balance
Sidst men ikke mindst bør politikerne overveje at indføre omkostningsgodtgørelse i ekspropriationssager, så borgere og virksomheder der er blevet eksproprieret, kan få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand i sagen.

At den eksproprierede selv skal dække sine advokatudgifter – selv i de tilfælde, hvor han får helt eller delvist medhold – er urimeligt og medfører risiko for, at den eksproprierede på forhånd opgiver at gøre sin ejendomsret gældende i Davids kamp mod Goliat. En form for økonomisk kompensation vil have stor retssikkerhedsmæssig værdi og på én gang give borgerne mulighed for at få den fornødne sagkyndige bistand,samtskabe et økonomisk incitament hos kommunerne til at højne kvaliteten i hele ekspropriationsproceduren. Og det er der behov for.

Ikke for meget forlangt
At styrke borgernes retssikkerhed og stille større krav til ekspropriationsproceduren vil tvinge kommunerne til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang. Men det er vel heller ikke for meget at forlange i forhold til så stort et indgreb i privatsfæren, som en ekspropriation er, og i forhold til en privat ejendomsret, som ifølge Grundloven er ukrænkelig?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Sider

Vi Anbefaler

Overordnede formål er at bekæmpe korruption og bestikkelse

“Fri proces – har danskerne reelt adgang til domstolene?”

Vi anbefaler

Borgerretsbevægelsen

Magtelite.dk

Vil du vide hvem der faktisk har magten i Danmark?

%d bloggers like this: